Artiklen vækkede en del tanker i mit hovedet. Hvorfor er de kvindelige kønsdele til stadighed omgæret af så meget tabu og mystik?
Svaret skal nok findes i at vi uhjælpeligt hænger fast i den vestlige kulturs dikotomisk afskillese af det mandlige og kvindelige, og den kønsideologi som med den følger og som gennemsyre hele vores moderne samfund.
En adskillelse der fortaber sig i antikkens filosofiske hængedyng og som kom til at gennemsyre hele den kristne tankegang. En tanketradition der fik fornyet energi under oplysningstidens og den franske revolutions kamp for universelle menneskerettigheder. Rettigheder der kun gældt borgerlige mænd, da de var de eneste der besad den åh så vigtige fornuft. Med konstruktionen af kernefamilien under den industrielle revolution, blev selve samfundet opdelt i en kvindelig og mandlig sfære - hjemmet og arbejdsmarked. Den dikotomiske opdeling og adskillelse af det mandlige og kvindelige har til alle tider bygget på det kvindelige som fraværet af det mandlige. Hvor manden var det magtfulde, aktive, aggressive og potente køn, var kvinden den underdanige, passive, fredlige og bly køn. Det kvindelige kønsorgan blev langt op i histoiren, faktisk helt indtil den moderne lægevidenskab endelige gennebrud, anset som en omvendt penis. En penis der var blevet vendt på vrangen. Det var et kønsorgan der til forskel fra mandens, ikke havde en egentlig seksuel drift, da denne drift blev sammenkoblet med mandens penetrationen og ønske om at befrugte. Det kvindelige kønsorgan var en snuskede affære. En blomst hvis dyd hun skulle passe på. Et hul hun skulle holde ren, til den dag hendes fremtidige mage skulle penetrer det. Et hul hvorfra den seksualitet der havde forsaget syndefaldet udsprang. Denne sorte dybe grotte der beboede kvindens nedre krop og som var overgroet af mærk urskov, var en tabuiseret lemensdel man end ikke diskuterede med sine medsøstre i al hemmelighed. Det har været et kønsorgan man i mange kulturer har prøvet at tæmme via skamfering og omskæring. Et kønsorgan moderne kvinder prøver at tæmme via intimbarbering og intimkirurgi. Fissen er til stadighed noget urent og snusket, et område kvinden skal lære at kontrollere og holde præsentabelt så snart det først hår melder sig.
Disse tanketraditoner og måder at se på kønsorganerne på, er vi alle en del af. Det er en fortælling der genfortælles gang på gang.
Vi må alle lære at omfavne fisserne i alle deres forskellige former og farver. Det er en del af den menneskelige natur, som trænger til en ordentlig rehabilitering og genrejsning!
Fissen Længe Leve!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar